onsdag den 11. november 2015

Lampeprojekt

Fra idé til færdig lampe - fotoguide af Steven Mogensen


Idéfasen - moodboard

Vi startede idéfasen med at lave et moodboard - hvem, hvor, hvordan og hvad. Jeg besluttede at lave en lampe til min 7-årige piges lille hems, den skulle være væghængt og i træ og mat glas/akrylplade. Den skulle ikke være for kraftig i belysningen og gerne laves i et design der holdt i mange år.
Billede af moodboard (på hovedet:-)) 


 Jeg gik hjem og så hvad jeg havde på "lageret". Jeg havde lidt hårdttræ som kunne skæres op og limes sammen og jeg havde plexiglas. Og så var det i gang - jeg startede med at lave basen i plexiglas og derefter træpladen - som blev til et billede af et træ


Basen af plexiglas


 Jeg skar glasset med vinkelsliber og derefter skulle der slibes så det glasset blev mat




 Så i ovnen og bøjes over formen


Den færdige base

 
 Fronten af hårdttræ

Et stykke hårdttræ fundet på BOFA (lossepladsen) skæres op




Der limes med PU skumlim



Figuren skæres ud og skrues på basen - færdigt produkt:





torsdag den 5. november 2015

Gardinfabrikken

Så fik jeg lige genopfrisket mit symaskine-kørekort. Her syer jeg lige gardiner til min datters værelse.



Og husk: alt er sjovt med en maskine der virker...






mandag den 2. november 2015

Elbrænder

Lige en reminder om en klassiker - elbrænderen



Har lige brugt dem med nogle børn, og det er et sikkert hit. Det er dog tydeligt at "frihånd-brænding" med børn ofte bliver sjusket. Få dem f.eks. til at tegne med blyant først eller brug kalkerpapir og et motiv.



En elbrænder koster iøvrigt ca. 800 kr (cchobby) og holder i mange år. Hvis den bliver "sløv" så tag glødetråden ud og rens hullerne med f.eks. nål eller søm.

mandag den 26. oktober 2015

Linoleumstryk

I forbindelse med vores "trykke" tema i håndværk og design har jeg lige været så heldig at finde et gammelt "linoleumstrykkersæt" - Det er supernemt at arbejde med og en rigtig god ide til børn






torsdag den 22. oktober 2015

Innovation uden et “startbehov“




I vores undervisning i Håndværk og Design har vi overvejet vigtigheden for at skabe et behov før en innovationsproces. Det kan være en rigtig god idé at have dette for øje før en opgave, men nogle gange er det bare sjovt at skabe noget for sjov og lade fantasien få frit løb. F.eks. som denne eftermiddag jeg havde med mine 2 piger på 4 og 7 år:

Vi kigger i brændestakken om der er noget sjovt:





Pigerne synes nogle afkortede bordben ligner en radio


Produktion af legetøjsradio går i gang:








Pigernes færdige produkt --- nu fast inventar på deres værelse.



Mit bordbenstump blev til en ugle (som er ret kopieret:-))


Fed eftermiddag - cool brug af fantasi - masser af grin og glæde - Håndværk og design



Skab dig selv - bæredygtigt design

Da vi manglede noget opbevaring af sko og tasker i vores køkken prøvede jeg at skabe dette inkl. en bænk ved hjælp af et gammelt reolsystem jeg faldt over.





Min opskrift:
3 gamle egetræfinér reoler (fra stort reolsystem som var i bunken der skulle til BOFA/losseplads)
1 rullemalertape
Sandpapir
Hvid maling (trægrunderen var fundet på BOFA)
3 stk. klaverhængsler - 39 kr. stk.
Små skruer

Jeg vendte reolelementerne om så bagsiden var mod gulvet. Med malertapen var det muligt at fremhæve egetræskanten og de fine hjørnesinker. Jeg brugte en lille malerrulle til at male sider, bund og låg. Låget blev skåret med dyksav.
Projektet tog egentlig ikke så lang tid men kræver lidt snilde med klaverhængslerne og malertapen.




Vi er super glade for resultatet herhjemme og bruger møblet hele tiden - en god gang upcycling og genbrug.


Fablab besøg i Irland




Jeg var så heldig i efterårsferien at støde ind i et Fablab i byen Limerick i Irland. Jeg fik en rundvisning og en snak med en af grundlæggerne som var underviser på arkitektskolen i byen. Det var oprindeligt ment som en ressource for de studerende på universitetet, men blev faktisk mest brugt af forskellige kreative folk fra byen. 
De kørte i øvrigt løbende kurser for børn i innovation - f.eks. da jeg var der (en lørdag) var der ca. 15 børn i 12-13 års alderen som arbejdede med nogle innovationsprojekter (elastikker og små pinde) Kurserne kostede ofte lidt for børnene, men var altid godt besøgt --- børnene jeg så var dog nogle af de yngste de havde haft inde til kursus.
I deres værksted havde de blandt andet: 3D-printer, laserskærer, cnc-router m.m.